Bæredygtighed hos GLS

En dag vil vi være pakkedistributøren, der forbinder mennesker uden at udlede CO2. Vi har et mål om at levere dine pakker med nulemission inden 2045. Derfor indkøber vi senest i 2035 kun nul- og lavemissionskøretøjer. Vi har allerede forpligtet os til at forsyne vores lokationer med 100 % grøn strøm og indført lokale tiltag, der reducerer vores energiforbrug.

Indtil vi opnår vores mål om nulemission, klimakompenserer vi for vores CO2-udledning helt uden ekstra omkostninger for vores pakkeafsendere og -modtagere.

elektriske GLS varebiler ved GLS depot

Vejen til et bæredygtigt GLS

Vi er bevidste om, at vi påvirker miljøet omkring os. Det kræver, at alle i GLS-koncernen arbejder sammen om et grønnere GLS. Det har skabt Climate Protect, som er alle GLS-landenes forpligtelse til at mindske vores miljøbelastning gennem CO2-reduktion og klimakompensation.

kano i madre de dios

Klimakompensation

Når du sender pakker med GLS, er klimakompensation altid inkluderet i din levering. Vi klimakompenserer for vores samlede CO2-udledning, indtil det bliver teknologisk muligt at fjerne alle miljøbelastende aktiviteter.

elektriske GLS elcykler ved depot

Yderligere miljø- og klimainitiativer

Vi investerer løbende i de nyeste teknologier for at reducere vores miljøbelastning. Læs mere om de initiativer, som skal bane vejen for, at vi bliver en mere miljøvenlig pakkedistributør.

kvinde i park sender pakker bæredygtigt med GLS

Tips til bæredygtig pakkelevering

Sammen gør vi den største forskel for vores miljø. Læs mere om, hvordan du kan bidrage til at modtage og sende dine pakker mere miljøvenligt.

GLS Groups ESG-rapport

Når vi taler ansvarlighed, tænker vi ikke kun på miljøet. GLS er en arbejdsplads, der handler ansvarligt med tanke for både miljø, samfund og ledelse.

Spørgsmål om GLS og bæredygtighed

Koster det ekstra at få leveret sine pakker med klimakompensation?

Nej, klimakompensation er inkluderet i alle leveringer. Vi tager os af alle omkostninger, så økonomien ikke bliver en begrænsning for at udvise omtanke for vores miljø og klima.

Vi går højt op i at passe på vores miljø, og som pakkedistributør gør vi vores bedste for at reducere vores påvirkning på verden omkring os.

Derfor er vi i fællesskab med alle europæiske GLS-lande gået sammen om at skabe initiativet Climate Protect, hvor vi arbejder på at reducere vores klima- og miljøaftryk. Det har igangsat en række projekter og opsat ambitiøse målsætninger, som skal gøre, at vi i 2045 kan levere alle pakker med nulemission.

Vi har 56 elbiler, som hver dag leverer vores pakker emissionsfrit i hele Danmark. Vi tilføjer løbende flere elbiler til vores transportflåde, så du har større chance for at få din pakke leveret mere miljøvenligt. Det er desværre endnu ikke muligt at tilvælge levering med elbil.

Klimakompensation er en måde at udligne det CO2-udslip, vi udleder, når vi håndterer og leverer pakker. Ved at støtte klimaprojekter, der reducerer CO2-udledningen rundt om i verdenen, kompenserer vi for vores eget CO2-udslip forårsaget af pakketransport og vores øvrige forretningsaktiviteter.

Klimakompensation kan aldrig stå alene, men er et supplement til vores arbejde med CO2-reduktion. Indtil det bliver teknologisk muligt ikke at udlede CO2 ved sortering og transport af pakker, har vi valgt at kompensere de steder, hvor vi ikke kan reducere vores udledning.

Vi tager hensyn til den verden, vi bor i og har en ambition om at levere dine pakker med nulemission inden 2045. Vi investerer allerede i elbiler, køber certificeret grøn strøm og energioptimerer, hvor vi kan. Det er teknologisk ikke muligt at fjerne alle miljøbelastende aktiviteter, hvis vi stadig skal levere dine pakker. Derfor har vi valgt at kompensere for den udledning, vi endnu ikke kan reducere.

GLS Group klimakompenserer gennem vores partner ClimatePartner. Vi støtter en række certificerede klimaprojekter rundt om i verden, som involverer vedvarende energi og beskyttelse af skovområder.

Du kan læse mere om de fire klimaprojekter, vi støtter her.

I GLS er vi bevidste om, at vi opererer i en branche, som påvirker miljøet omkring os. På tværs af hele GLS Group arbejder vi konstant på at minimere denne påvirkning.

Læs vores guidelines for minimering af miljøpåvirkning i GLS Group.