FAQs

Ofte stillede spørgsmål og svar

Hvornår ankommer min pakke?

Vi leverer typisk pakker i Danmark den følgende hverdag. I resten af Europa er leveringstiden for pakker 24-96 timer. GLS leverer mandag til fredag inden for normal åbningstid. Du kan se den forventede leveringsdag via Track & Trace.

Track & Trace

Hvordan finder jeg ud af, hvor en pakke er på et givet tidspunkt?

Du kan når som helst følge en pakke med vores Track & Trace. Bemærk, at GLS anvender depoter. Derfor ser forsendelsesruten ikke altid direkte ud. Indtast pakkenummeret for at se, hvor pakken er lige nu.

Track & Trace

Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme på leveringstidspunktet?

Så kører vores chauffør pakken til en PakkeShop i nærheden af din adresse og du skal hente pakken der.

Chaufføren efterlader et kort med pakkenr., navn og adresse på PakkeShoppen, hvor du skal hente din pakke. Hvis vi har din mailadresse og dit mobilnr., så sender vi også informationen hertil.

Du har 10 hverdage til at hente pakken. Husk at medbringe gyldigt id.

Omdirigering af pakker

Jeg er som regel ikke hjemme. Hvordan kan jeg modtage min pakke?

Hvis du bestiller varer i en webshop, der sender med GLS, kan du vælge en GLS PakkeShop som direkte leveringsadresse. GLS sender dig en besked pr. mail/sms, så snart pakken er leveret i PakkeShop. Derefter kan du afhente den inden for de næste ti hverdage.

Du kan også vælge at give GLS en fuldmagt. Dermed kan chaufføren efterlade pakken et aftalt sted på din adresse og efter dit valg.

Kan GLS levere min pakke direkte til en PakkeShop?

Ja. Hvis du bestiller varer i en webshop, der sender dem med GLS, kan du allerede ved bestillingen vælge en PakkeShop som leveringsadresse.

Bemærk! Når du afhenter pakken, skal du huske at medbringe legitimation (f.eks. kørekort eller det gule sundhedskort).

Hvor finder jeg nærmeste PakkeShop?

Du skal blot anvende GLS' Find nærmeste PakkeShop til at finde adressen på en PakkeShop.

Find nærmeste PakkeShop

Kan en anden person afhente min pakke i GLS PakkeShop?

Ja. Vedkommende skal blot kende pakkenummeret og medbringe personlig legitimation (f.eks. kørekort eller det gule sundhedskort) for at hente en pakke for dig.

Kan jeg give GLS tilladelse til at efterlade pakken på et aftalt sted?

Ja. Du kan give GLS tilladelse til at efterlade pakken på et aftalt sted, f.eks. i din garage. Du skal blot udfylde en online engangsfuldmagt eller printe nedenstående pdf-fil, skrive den ud, udfylde den og hænge den uden for ved din fordør.

Download nu

Online engangsfuldmagt

Hvad er omdirigering af pakker?

Hvis pakken ikke kan leveres i første forsøg, kører vi pakken til en PakkeShop i nærheden af din adresse.

Du får selvfølgelig besked herom på et kort i din postkasse og evt. mail og mobil.

Jeg vil gerne returnere min pakke. Hvad gør jeg?

Mange afsendere har købt en returservice hos GLS. Det betyder, at du blot skal sætte den returlabel, som var i din pakke ved levering, på din returpakke og indlevere den i en PakkeShop. Hvis den pakke, du modtager, ikke indeholder en returlabel, vil du ofte kunne få en såkaldt ShopReturn-label fra afsender og stadig returnere pakken via en GLS PakkeShop. Du kan også betale PakkeShops standardpris for at sende pakken selv.

PakkeShop prisliste

Min pakke er beskadiget. Hvilke muligheder har jeg?

Hvis du kan se, at pakken er beskadiget, kan du nægte at modtage den. GLS returnerer herefter pakken til depotet og informerer afsenderen.

Hvis pakkens indhold er beskadiget, skal du straks kontakte afsenderen eller GLS.

Du kan anmelde din skade her .

Min pakke er ikke leveret. Hvad gør jeg?

Kontroller først pakkens status via Track & Trace. Det gør du ved at indtaste pakkenummeret, som du har modtaget fra afsenderen. Har du ikke modtaget det, skal du bede afsenderen om det.

Kontroller derefter, om der ligger et af de kort, GLS' chauffører efterlader, hvis ingen var hjemme til at modtage pakken ved leveringen.

Hvis du har modtaget et kort, så har chaufføren indleveret pakken i en PakkeShop i nærheden af din adresse. Kortet indeholder et pakkenummer og adressen på den pågældende PakkeShop. Du har nu 10 dage til at hente din pakke. Husk at medbringe gyldigt id.

Hvis du fortsat ikke har fået klarhed over hvor din pakke er, så kontakt os på telefon 76 33 11 11 eller kundeservice@gls-denmark.com.

Mit spørgsmål findes ikke på denne liste. Hvor kan jeg få mere information?

Kontakt os på telefon eller send dit spørgsmål vha. kontaktformularen.

Kontakt