GLS køber Redyser Transporte

Nyheder 05/02/2018

GLS koncernen har købt den spanske ekspresudbyder Redyser Transporte.

Med købet af Redyser udbygger GLS Spain endnu engang sin virksomhed og styrker dermed GLS’s position som Spaniens andenstørste ekspresnetværk. Senest købte GLS ASM Transporte Urgente i juni 2016.

Redyser betjener hovedsageligt eksprespakkemarkedet og leverer omkring 14 millioner pakker om året. De opererer via et netværk bestående af over 200 agenturer og franchisetagere og 12 lokationer i Spaniens største byer.

Det spanske marked udvides

For en investering på i alt €16,5 millioner har GLS købt alle aktier i den spanske pakkeudbydervirksomhed. I seneste regnskabsår, der sluttede 31. december 2017, genererede man en omsætning på omkring €45 millioner. Redyser vil blive en del af GLS’ øvrige virksomhed i Spanien.

GLS Group