GLS gør klar til højsæsonen

Nyheder 07/11/2018

Vi nærmer os Black Friday og julehandlen, hvilket giver markant øget handel, som igen vil give en væsentlig stigning i forsendelser.

Som et led i GLS’ klargøring til denne højsæson, har vi blandt andet gjort følgende tiltag:

• Tilpasset åbningstiderne i vores Kundeservice.

Fra den 1. november er telefonerne åbne fra kl. 8.30 til kl. 20.00 alle hverdage.

I december måned kan vi også træffes om lørdagen fra kl. 08.00-14.00.

• Fra Black Friday og frem til den 15. december leverer vi også ShopDelivery-pakker om lørdagen.

• Vi har udvidet kapaciteten i vores PakkeShop-netværk og udvidet antallet af distributionsbiler samt kapaciteten i vores depoter.

Men til trods for, at vi har forberedt os på at tage imod de mange pakker, kan vi stadig ikke forudsige mængden og vi opfordrer derfor til, at I:

• Informerer os, når I har væsentlig flere pakker end normalt.

• Gør jeres kunder opmærksomme på, at pakken kan være lidt længere tid undervejs.

Vi ønsker jer alle en rigtig god julehandel.

NB. Du kan altid se vores opdateret driftsstatus på www.kontaktgls.dk