Levering til virksomheder

GLS dækker hele Danmark og leverer til landets virksomheder på hverdage. Både når pakkerne skal frem og tilbage. Eller når det en eneklt gang skal gå hurtigere end normalt.

Levering til virksomheder

GLS leverer landsdækkende pakkedistribution af højeste kvalitet. Både i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Med vejledende leveringstider pr. land kan du nemt afstemme leveringsforventning med din kunde og sikre den bedste kundeoplevelse.

Når pakken er afsendt til din kunde, kan du følge pakken undervejs i dit GLS-system og du får selvfølgelig en kvittering, når pakken er leveret.

Hvis din kunde i Danmark ikke er tilgængelig til at kvittere for pakken, så kan du sende den med levering uden kvittering. I så fald stiller vi pakken på aftalte sted uden kvittering på dit ansvar. Vær opmærksom på at denne leveringsform ikke er egnet til etageejendomme.

Hvis din kunde i udlandet ikke er tilgængelig, så tager vi enten pakken med retur til depotet eller leverer den til et udleveringssted i nærheden. Din kunde får information herom.

Pakker, der skal leveres til virksomheder må veje maks. 30 kg og skal holde sig inden for vores minimum og maksimum mål for pakker.

Returnering af dine varer

Optimer dit returflow ved at styre returprocessen for dine erhvervskunder. GLS kan på din ordre afhente pakker hos dine kunder og sende dem retur til dig eller til en anden erhvervsadresse efter dit valg.

Afhentningsadressen behøver ikke at være i Danmark. Du kan angive en erhvervsadresse inden for GLS' netværk i Danmark eller resten af Europa. Dog undtaget Island, Grønland og Færøerne.

Når du booker ordren inden kl. 16.00, henter vi pakken den efterfølgende hverdag eller den hverdag, du ønsker det. Du styrer hele ordren i dit GLS-system.

Vi printer labelen og henter pakken for dig. Du har fuld kontrol over dine omkostninger og kan nemt ajourføre din lagerbeholdning ved modtagelse af returvarerne.

Når det skal gå hurtigere

Hvis behovet opstår og du ønsker en tidligere levering til din kunde, kan du som GLS-kunde tilvælge levering før kl. 10 eller før kl. 12. Vi leverer pakken den efterfølgende hverdag til hele Danmark - dog undtaget ikke brofaste ø'er.

Denne type levering er speciel attraktiv, hvis din kunde har behov for reservedele eller skal bruge dine varer til et arrangement. Du kan følge din pakke undervejs til modtager og naturligvis se kvitteringen for leveringen.

Få et tilbud

Hvis du synes ovenstående passer til din virksomhed, så kontakt os for at få regnet et tilbud.

Vi har behov for nogle oplysninger fra dig for at regne den mest optimale pris og beder dig derfor udfylde formularen, som du finder her.

Specielle løsninger

Når du har en transportopgave, som ikke passer til alm. pakkedistribution, kan GLS Express hjælpe dig.

Vi har mulighed for at skræddersy et setup, der passer nøjagtig til dine behov.