Hvordan er det at være Speditørelev hos GLS?

Adrian, Speditørelev (Global Solution) fortæller:

"Jeg elsker problemløsning og at hjælpe andre. Som speditørelev gør jeg begge dele hver dag. I Global Solution er vi et forholdsvist lille team set i GLS-sammenhænge. Det betyder også, at man fra første færd bliver involveret i forskellig opgaver og hurtigt får ansvar.

Der er altid fuld opbakning fra kollegerne og one-on-one personlig undervisning skræddersyet efter ens behov. Derfor stortrives man fra første øjeblik.

Mit ”første øjeblik” som speditørelev var en ret særlig oplevelse: Jeg blev overrasket med en elegant blomsterbuket, som fik mig til at gå lidt i panik, fordi jeg troede, at den kom fra en bekendt, som vistnok er lidt glad for mig! Men det viste sig jo så, at buketten var et Velkommen i afdelingen fra GLS. En gestus, som jeg i den grad værdsatte.

Jeg er rigtig glad for at arbejde i GLS, og noget af det bedste er, udover naturligvis alle mine gode kolleger, at ikke to dage er ens. Jeg ser frem til hver ny dag."

Hvordan er det at være Handelselev hos GLS?

Alexander, Handelselev (Kundeservice) fortæller:

"Jeg havde hørt fra flere, jeg kender, at det ”nok var Danmarks bedste arbejdsplads”. Så mit udgangspunktet kunne næsten ikke blive bedre, da jeg søgte ind som Handelselev hos GLS. Og jeg er big time glad for, at jeg fik tilbudt jobbet.

Min første tid som elev har været fantastisk. Jeg er jo nærmest blevet båret igennem både oplæring og uddannelse. Og én af de ting, der har været rigtig fedt, er den måde, man får lov at lære på: at mærke og forstå GLS-butikken på egen krop. Ud at køre med en chauffør, ud at besøge PakkeShops med en PakkeShop Konsulent, rundt i alle afdelinger, ud i depoterne. Og alle steder, i alle situationer, er jeg blevet taget super godt imod, støttet og behandlet som et gyldigt medlem af GLS-familien. GLS-familien, det lyder måske banalt, men det er ganske enkelt, sådan det er! Vi hjælper hinanden, uanset hvad det handler om.

Det er også fedt at arbejde i en virksomhed, som alle kender, og taler godt om. I øjeblikket arbejder jeg i Kundeservice. At kunne hjælpe de mennesker, som ringer til os, og give dem den gode service, de forventer, det synes jeg er en spændende udfordring. Og så er der jo alle mine super-kolleger. Uanset hvor travlt vi har, så er der altid plads til sjov og ”ballade”. Så jeg slutter mig gerne til omkvædet: én af Danmarks bedste arbejdspladser."

Vil du gerne søge som Elev hos GLS?

Du er altid velkommen til at søge uopfordret hos GLS. Her kan du også se, om vi søger elever lige nu.